Buttetdejshorn og -ruller

Jeg har lige siddet og rodet med nogle billeder og finder ud af, at halvdelen har jeg givet titlen buttetdej i stedet for butterdej, hvad de jo i virkeligheden er. 

Butterdej, tja det handler vel om det engelske ord for smør tænker jeg. Buttetdej handler om hvordan man kommer til at se ud, når man har spist for mange butterdejskager.

På fransk hedder butterdej feuilleté. Og det vi danskere kalder en napoleonskage hedder på fransk en mille feuille, som meget poetisk betyder tusinde ark. 

Lidt sjovt er det nu, at en klassisk fransk kage ender i vores kagemontre med at hedde en napoleonskage. Og det er jo langt fra de eneste eksempel på, hvordan vi landene imellem giver kager og mad navne efter, hvor de kommer fra.

Men hvorfor mon i alverden, at når vi spiser wienerbrød, spiser man i de engelsktalende lande danish pastry eller slet og ret danish? Den er da lidt spøjs. Og sådan her står der på nettet: Wienerbrøds oprindelse bliver ofte tilskrevet en strejke bland danske bagere i 1850. Strejken tvang bagermestrene til at hyre arbejdskraft fra andre lande, heriblandt østrigske bagere. De medbragte deres egne bagertraditioner og wienerbrødsopskrifter, som hidtil havde været ukendte i Danmark. Den østriske wienerbrød Plundergebäck blev hurtig populær i Danmark og efter strejken adopterede de danske bagere de østrigske opskrifter, men justerede dem efter deres egen smag og tradition. Den danske udgave af wienerbrød bliver i Østrig i dag kaldt Kopenhagener Plunder eller Dänischer Plunder.

OK, så ved vi også det....

Men altså jeg har endnu ikke kastet mig for alvor ud i at lave min egen butterdej. Det er sikkert slet ikke så svært, som jeg forestiller mig. Men jeg tror altså nok, jeg vil forbi Frédéric Terrible's franske bageskole først, for at få ordentlig fat på at bage de smørduftende croissanter og pains aux chocolats, før den buttede butterdej står for skud. OG kender du ikke til Frédéric Terrible (i øvrigt et fantastisk navn) og hans kurser kurser, så gå lige ind og tjek dem ud. Ikke nok med, at Frédéric er en superdygtig fagmand, så er det tophyggeligt at være i hans kursuskøkken og dygtiggøre sig i hans selskab.

Men fordi jeg nu har lært Lùbar at kende blev det mig pludseligt meget magtpåliggende at få lært de små sweethearts, cannoli, bedre at kende. Men først ville jeg lige eksperimentere lidt med hhv de rør og kegler, som jeg har støvet op hos KOK i hhv København og Malmø. Og her har I så resultatet med butterdej fra Kvickly, nødder/mandler/sukker og en vanilleflødeskum. Simpelt, nemt og ..... pænt, hvis jeg selv må sige det. Dejen til mine cannoli ligger på køl. Tror jeg venter med at frittere dem i morgen.