I dag havde jeg besluttet at teste mikroovnen ifm. kager og havde ikke de store forventninger, men det var dog et forbavsende godt resultat, jeg fik ud af det. Også samtidigt så nemt at lave, at de mindste piger og drenge i køkkenet sådan set bare kan gå i gang selv.
- 3 spsk mel
- 2 spsk sukker
- 2 spsk kakao
- 1/2 tsk bagepulver (ikke natron, blev testet og smagte forfærdeligt)
- 1 æg og
Rør det hele godt sammen
Tilsæt:
- 3 spsk smagsneutral olie (solsikke)
- 3 spsk mælk (eller kærnemælk, fungerer godt og smager måske af lidt mere)
Men læg så også lige mærke til de fede krus, jeg har fået fingrene i. Der er nemlig 'a new kid on the block'. Til Formland i Herning bliver dette franske køkkenudstyrs-mærke nemlig introduceret til det danske marked. Det hedder Revol og har de fedeste og meget flotte køkkenting i deres sortiment. Pillivuyt kunne meget nemt få noget baghjul af Revol, der ikke er bange for at bruge lidt farve på deres ting.
OG så har jeg jo fået mig den skønneste dessertbog af Nikolaos Strangas, som man jo ikke kan andet end elske. Han har en opskrift på en 'kanelsponge', som også skal laves i mikroovnen, men den skal ovenikøbet i en siffonflaske først. Sprøjtes så ud i et papkrus med huller i bunden, og vupti kommer der et sjovt kanelduftende dessert'element' ud af det. DET skal jeg i alle tilfælde prøve igen også med andre smagskombinationer. Strangas foreslår selv lakrids, kakao eller ingefær.... Uhmmm...
Nyder at læse dine små historier og ikke mindst kigge billeder og opskrifter.
SvarSletBliver bare så pokkers (lækker)sulten, når jeg kigger forbi :-)
Kh Heidi