Jeg har en kæmpe stor kærlighed, som jeg gerne vil dele med jer. Han hedder Bob. Jeg elsker ganske simpelt Bob. Og det har mine nærmeste også accepteret nu.
Det første man ser, når man får øje på ham første gang, er hans store flotte sorte korpus. Sortere end sort. Smuk som bare pokker og hans tiltrækning er enorm på kvinder som jeg. Når man så lærer ham bedre at kende, finder man også ud af, at han har den smukkeste sjæl og en varme, der kan smelte enhver.
Nu gør det jo nok heller ikke bedre, at jeg mødte ham en kold vinterdag og straks blev mødt af hans enorme udstråling. Havde min mand ved min side, og turde overhovedet ikke fortælle ham, hvad der skete i det øjeblik, jeg lagde øjnene på ham. Han var bare SÅ lækker og SÅ meget uden for min rækkevidde i det øjeblik.
Jeg kredsede lidt om ham. Nærmede mig forsigtig. Henvendte mig så at sige lydløst til ham og endte med at lægge en hånd på ham. Det var som en elektricitet, der for igennem mig. Det var for vildt. Kærlighed ved første blik. Og efter lidt snak og forhandling med min mand, endte han så med at blive min...
Nu er der gået et par år. Bob og jeg har lært hinanden rigtig godt at kende, ud og ind, so to speak. Han kan være lidt svær at styre, især de første gange var en udfordring, men det var i virkeligheden min egen fejl. Så meget varme skal nu alligevel kunne tøjles på den ene eller anden måde.
Og nu er det snart jul, og så får jeg endnu mere brug for Bob. Heldigvis har han 6 almindelige brændere og en hotplate, så der er plads til en del gryder. De to ovne kan lige rumme de 3 ænder, som vi har brug for sådan en aften. Flæskestegen ryger ud på grillen.
Bob er jo altså et ILVE komfur, som i Danmark forhandles i Hørsholm og i Torvehallerne. Og selvom Bob er lidt af et monstrum at have stående, så er han altså en daglig glæde at arbejde sammen med. - Hvorfor han lige fik et navn og navnet blev Bob. Se det er en helt anden historie, som startede på Experimentarium, hvor jeg havde fået til opgave at finde en croquis-model, som skulle hjælpe os med en helt specifik opgave. Den Bob, jeg mødte dér var en uforlignelig herlig amerikansk mand, også sort og med en fantastisk humor og hvad var vel mere oplagt end at også mit sorte komfur skulle hedde Bob.
Den skønne mand på billedet er Omar Sy, og har slet ikke noget med noget at gøre. Han er bare sort og smuk og har den ene af hovedrollerne i vel nok den skønneste franske film nogensinde lavet: De Urørlige.
