mandag den 29. september 2014

Et godt juleråd....

Ja, ja, ja, jeg ved da godt, at det kun er september og at efteråret ikke har fået taget ordentligt fat endnu. Så hvad er det hun taler om? Et juleråd? Kom nu ind i kampen Rimmer!

Men i virkeligheden er det her heller ikke et juleråd (bare snyd for at få din opmærksomhed). Det er mindst lige så meget et septemberråd, påskeråd eller bare et råd til én eller anden gang, hvor du gerne vil have noget lækkert til en frokost. Oppe i hovedgaden her i Taastrup, Taastrup Hovedgade 66, for at være helt præcis, dér styrer Flemming vel nok én af Sjællands bedste slagtere overhovedet. Om lørdagen skal man komme i god tid, for ellers risikerer man at få nr. 57, mens det er nr 38, der bliver betjent. Til gengæld er det al ventetiden værd. For det første kan man godt regne med at blive kærligt moppet, især hvis det er Flemming selv, der står bag disken. OG for det andet må du ikke snyde dig selv for et stykke STEGT RULLEPØLSE!!!! Jeg siger det bare. Den styrer for vildt. OG så er den ligesom karamel-dumlerne. Stærkt vanedannende.

http://www.slagterjohnoglise.net


Ingen kommentarer:

Send en kommentar