tirsdag den 30. september 2014

Helles bedste bryster (altså kyllingebryster....)

Jeg er sikker på, at leder jeg lidt i mine mange (og jeg mener mange) opskrifter og kogebøger at jeg måske godt kan finde opskriften på de her fantastiske kyllingebryster. Gransker jeg hukommelsen er jeg ret sikker på, at den stammer fra en Australia's Women's Weekly som i øvrigt laver de mest fantastiske kogebøger med tonsvis af inspiration, og med fotos der ligner ens eget slutresultat temmelig godt. Så falder du over én af deres bøger en dag (evt på nettet), så køb den og begiv dig ud i deres skønne mad-univers og end med en monster-bunke efter et stykke tid (altså hvis du har sammen kogebogs-fettish som jeg).

http://www.aww.com.au/food/recipe-collections/

Af samme grund får du også en 'nogen-lunde' opskrift nu. En opskrift på 'slump' eller på 'sådan cirka'. Og det sker der heller ikke noget ved. For måske elsker du ikke helt så meget peber eller løg, som jeg gør. Måske synes du feta-ost er fantastisk i alt. Eller måske finder du på en helt anden version med jeres yndlingsingredienser i, som bliver jeres bedste bryster. Hvem ved.

Man tager:

  • Det antal kyllingebryster, som der er personer, som skal spise hos jer den aften (varierer fra 1 til 7 i vores familie, så når der købes kylling er det ofte i 3,4 kg kasser fra Føtex. Og må jeg i den anledning huske at sige tak til Vorherre for at de unge gider at hænge ud her hos os).
  • Samme antal bagekartofler eller andre halvstore gerne små-melede kartofler. Derfor ikke rigtig en ret egnet til sommeren med de nye kartofler
  • Omkring 1 pose revet mozzarella - til ca 5 personer
  • 2 æg
  • 2 revede løg
  • Purløg efter smag og behag
  • evt hakket hvidløg
  • evt forårsløg i små ringe
  • evt anden yndlings-krydderurt i hakket udgave
  • evt hakket spinat (og sådan kunne man fortsætte med evt)
  • En skål grønt salat med de grøntsager, som familien kan lide at sætte til livs

Sådan gør du:
  • Skræl kartoflerne. Kog dem halvt UDEN salt. Køl dem. Riv dem groft ned i en stor skål
  • Tilsæt æg, revet ost, løg, hvidløg, purløg og andre 'eventueller'
  • Tilsæt salt og peber
  • Bland massen med fingrene (bare nemmest på den måde)
  • Tænd ovnen (over/under varme) og sæt den på 200 grader
  • Rens kyllingbrysterne for trevler og evt blod
  • Læg et bryst (altså kyllingernes...) i en frostpose og giv dem én for én en hård medfart med en kødhammer. De skal være ret så flade - (godt det ikke er mine, men altså kyllingernes)
  • Steg de flade bryster .... :) på panden med godt med salt og peber. Behøver ikke at blive gennemstegt. 
  • Læg dem i et stort ovnfast fad eller på en bageplade
  • Læg en håndfuld kartoffel/ostemasse på toppen
  • Bag i ovnen i ca 30 min
  • Server med salat til

ENJOY!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar