søndag den 28. september 2014

Orange, lilla og total knald på ...

... knald på farverne


I år var jeg endelig langt om længe opmærksom på, hvornår havtorn blev moden ved Ishøj Strand. Tog en stor plastiksæk med mig, en grensaks OG burde nok også have husket nogle arbejdshandsker. Og så tog det mig vel en halv time af fylde sækken, som nu ligger i min fryser og venter på at blive rystet  grundigt for at få de frosne bær af og navigere udenom alle tornene. 

Med perfekt timing har kok Kim Gravenhorst og fotograf Jacob Ljørring så meget passende udgivet en super flot kogebog, 'Havtorn - Nordens citron' ved forlaget Muusmann (ISBN nr: 978-87-92746-69-6) og nu kan det altså kun gå for langsomt med at skulle i gang for alvor med de mange fede opskrifter på alt fra kød, fisk, desserter, cocktails og . Bedst af alt er, at der i den grad er knald på farverne i bogen. De smukkeste orange bær kombineret med dybblå eller friskgrøn giver masser af kogebogshygge i sofaen og ikke mindst rigelige mængder af forventningens glæde. 

I skrivende stund er jeg til 'Samtalekøkken' på Folkets Madhus hvor jeg har bagt små nuttede kager til kaffen. Chokolade/kanel på det ene fad og mandel/lavendel på det andet. OG har du aldrig brugt lavendel i din kagebagning, så er det bare om at komme i gang. For opskrift smut lige over til Helle Kagebager Rimmer på FB. Det er nemlig dér jeg deler den slags.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar