Meat pie. Vel nok den mest ufotogene ret i verden

Der var engang for snart alt alt for længe siden, hvor min familie og jeg havde den kæmpe fornøjelse at bo i Sydney i næsten 3 år. Vores børn var små, og jeg fik så den uventede gave, at jeg i den periode kunne lægge job og ambitioner på hylden og i stedet bruge al min tid på at gøre livet bare lidt sjovere for os alle.

I forhold til maden og råvarerne var vi dumpet direkte ned i paradis. Dels var vejen fra have til mave meget kortere end vi var vant til. Dels var der bare en lidt anden holdning til den friske 'produce'. Det betød blandt andet, at ikke nok med, at man altid kunne finde en moden avokado, altså moden på den der perfekte cremede måde, så havde de også en størrelse og en smag, der overgik alt, hvad jeg hidtil havde oplevet. På en tur op nord på var vi på bananplantage-besøg, og dér kiggede vi op i en tårnhøjt avokado-træ, hvis frugter var på mindst 1/2 kg. Ja så skal der jo kun lige en enkelt til at lave en god portion guacamole.

Den australske madkultur er i en liga for sig selv. En herlig fusion af retter fra hele verden. Dertil kommer, at de har deres egne fantastiske vindistrikter. Klimaet er godt til at dyrke de fleste ting. Og havet ....

Havet er et sandt overflødighedshorn. Sydney Fish Market er en udflugt værd i sig selv. Og mens jeg skriver det, får jeg en ubændig lyst til Sydney rock oysters og sidde og kigge ud over vandet, mens de bliver nydt sammen med et glas iskoldt hvidvin.

Well, det jeg egentlig havde på hjertet er yndlingsretter. For mit vedkommende bestilte jeg altid den indonesiske laksa, fik jeg muligheden. Min søn efter skoletid elskede enten en sausage roll eller en meat pie. Når jeg tænker over det, så er det ikke verdens mest fotogene mad. Men lad nu det ligge. Her til aften lavede jeg så atter en meat pie, og blev faktisk ret glad for resultatet.

Havde lavet en saltet mørdej med noget der ligner 300 g mel, en lille håndfuld sesamfrø, 150 g smør, et æg og lidt vand (hvis nødvendigt).

Kølede mørdejen ned. Og ruller den derefter ud og beklæder en bageform med den. Blindbager den med mine keramiske bagekugler (som bare giver en lidt bedre varmefordeling end fx tørrede bønner) ved 180 grader i 10-15 min. Den her gang strøg jeg så den halvbagte mørdejsbund med noget æggehvide, for at se, om man kunne lave en slags fugt-barriere, og gav den et par minutter mere.

Klar på bordet har jeg så noget meat sauce og et par plader butterdej. Kødsaucen kan man heldigvis helt selv bestemme hvordan den skal være. Ned med den ovenpå den blindbagte mørdej. Sæt butterdejen på som låg, stryg med lidt mere æg/æggehvide og færdigbag nu hele herligheden endnu 20-30 min. Server den endelig rygende varm og med en skål frisk salat til.

Og her kommer så de lidet appetitlige fotos af min meat pie.